En person der lider af socialfobi har ofte hæmmende forestillinger om hvordan man skal være for at være god nok, eller i hvor høj grad andre mennesker lægger mærke til én og bedømmer én. Man kan fx være sikker på at andre nok aldrig er nervøse når de skal tale offentligt, eller man kan være overbevist om at alles øjne er rettet mod netop én selv.
Sådanne overbevisninger fører til, at meget samvær med andre mennesker bliver angstprovokerende, og ens opmærksomhed bliver ofte rettet mod at finde alle de små tegn der peger i retning af at man klarer sig dårligt. Ofte bliver man nervøs, og symptomerne på dét (rødmen, stammen, rysten på hænderne, sveden) indgår i den onde cirkel der bekræfter én i at man er "forkert" og tiltrækker sig negativ opmærksomhed.
Generthed er en mindre kraftig form for socialangst, som kan udvikle sig til egentlig socialfobi, hvis man pga. usikkerheden og ubehaget i højere og højere grad undgår sociale situationer.